2012!!!

2012 bliver et transformerende og fantastisk år – jeg kan bare mærke det!
Året er startet godt og jeg har lagt kimen til, at der kommer til at ske skønne ting i år. Frø er sået og jeg glæder mig til at høste dem.

Det overordnede tema for 2012 er KÆRLIGHED – til mit liv, til mig selv og til andre.
Jeg tog allerede ved indgangen til 2011 den beslutning, at det ikke længere skal handle om det ydre (dvs. direkte nytårsforsæt om, at jeg skal tabe så og så mange kilo), men i langt højere grad handler om, hvordan jeg har det indeni og hvordan jeg deraf behandler mig selv.
Jeg VIL derhen, hvor jeg virkelig ELSKER mig selv, og hvor jeg ikke har lyst til at gøre andet end gode ting for mig selv.
Jeg var til en spirituel dag sammen med 10 andre kvinder i går (jeg kendte kun den ene), hvor vi fik healing af tre forskellige og hvor vi kom ind til en reading med tegning af vores åndelige vejleder. Sidstnævnte var jeg MEGET spændt på, og det blev en af de mest fantastiske oplevelser, jeg nogensinde har haft. Det var så STORT! I denne reading samt under især den ene healing fik jeg at vide, at jeg netop skal ELSKE mig selv og være GOD ved mig selv.
Min åndelige vejleder – som er en slægtning til mig – blev ved med at fortælle mig, at jeg ER det VÆRD. At han kan se, at jeg er trist og bekymrer mig, men at jeg skal huske, at jeg er det hele VÆRD. Tårerne løb ned at kinderne på mig – ikke fordi jeg var ked af det, men fordi jeg blev rørt og det ramte mig lige i hjertet.

Jeg fik at vide, at jeg skulle kigge indad, fordi jeg har en tendens til at hoppe hen over det – det virker måske ikke umiddelbart sådan, men det er sandt nok.
Jeg skal hoppe ud af hamsterhjulpet og springe ud i friheden, i stedet for at være afhængig af andre og af trygheden. Jeg KAN godt, og selv hvis ting ikke lykkes, så vil der være noget, jeg kan bruge og gøre. Der er så meget, jeg gerne vil, men jeg gør ikke rigtig noget ved det – det er også rigtigt… jeg er gået lidt (meget) i stå.

En stor beslutning, jeg allerede inden nytår tog, var, at jeg i år SKAL på et silent retreat. Det er RO, fordybelse og tid til mig selv. Her kan jeg virkelig fordybe mig i MIG, uden at jeg bliver forstyrret af udefrakommende ting, situationer og mennesker. Og det glæder jeg mig til, at jeg skal. Jeg tror, at jeg har fundet det retreat, det skal være, og derfor regner jeg med, at det bliver i juni.
I går tog jeg endnu en beslutning, som ligger i forlængelse af dette – jeg skal i 2013 gå Caminoen. Jeg har længe villet dette rigtig meget – faktisk har jeg talt om dette i flere år, og jeg har læst om andres vandring på Caminoen. Nu har jeg besluttet, at det er min tur. Det bliver en kæmpe udfordring, men jeg ved også, at det bliver en fantastisk oplevelse. Jeg skal i gang med at spare sammen allerede nu – I can do it! Så første skridt er, at jeg skal have meldt mig til yoga og så skal jeg begynde at gå meget mere – som jeg jo faktisk elsker, men ikke får gjort nok.

Ud over den megen selvfordybelse, som er temaet for 2012, så har jeg et meget klart ønske om, at jeg skal have mere kontakt med de mennesker, jeg elsker og samtidig skabe nye og givende venskaber.
Jeg skal også danse MEGET mere – her er karmaklubben et oplagt sted, fordi jeg i bund og grund ikke har lyst til at gå på diskotek.
Jeg har haft nogle hårde og udfordrende år, men nu kan jeg mærke, at det går den anden vej. Der bliver plads til fantastiske oplevelser i dette skønne år.

2012 here I come!

Tid til status.

December byder på MANGE ting – der er julehygge, småkager, konfekt, julefrokoster, julegaver, familie, juletræ og nytårsaften, men det er i høj grad også en tid for status over året, der er gået.
Hvert år, når det nye år nærmer sig, kan jeg ikke lade være med at gøre status – og jeg bliver i høj grad inspiret af de mange mails om netop dette emne, som tikker ind i min indbakke i løbet af december. Jeg synes, at det er fantastisk at høre, hvilke tanker andre har gjort sig i forhold til året der er gået og det, at gøre status.

Hvert år, når nytåret nærmer sig, får jeg fornyet energi, fordi det for mig betyder, at det er tid til en ny start. Jeg kan gøre op med det gamle år – vurdere på, hvad der har været godt og skidt, men i høj grad også på, hvad jeg vil gøre anderledes i det nye år og hvad jeg gerne vil have mere af. Starten på et nyt år bærer et kæmpe symbol for mig, fordi det betyder, at det er tid til at give slip og gøre noget nyt, hvis det er det, der er brug for. Det synes jeg, er fantastisk.

Derfor har jeg da også været i gang med min status, og det er ikke svært for mig at se, at det har været et af de mere udfordrende år – der har været sorg, modgang, frustration og tvivl, og det har været et fortsat arbejde at navigere igennem alt dette og samtidig passe på mig selv. Og for at passe på mig selv, har det været virkelig nødvendigt at lytte grundigt til mig selv – nogle gange har det været nemt og andre gange har det været noget mere udfordrende. Men da jeg jo er af den overbevisning, at der er et budskab i alt og at det derfor også er muligt at finde en mening med det hele, så ved jeg, at jeg før eller siden finder ro med og i det hele. Det betyder ikke, at det er lige nemt hele tiden, men jeg husker mig selv på, at alt er støtte (som Lone Powerprinsesse kalder det) og at jeg derfor kommer styrket ud på den anden side af enhver udfordring.

Men, det har ikke bare været modgang og frustration det hele! Der er også rigtig mange ting at være taknemmelig for, og det vil jeg påstå, at der ALTID er, uanset hvor meget modgang der i løbet af et år har været. Jeg er helt klar over, at det ikke altid er nemt at se – ofte tværtimod – men jeg tror på, at det er muligt at se med bevidst fokus og vilje. Hvis du virkelig vil se – selv små bitte ting – de ting, du har at være taknemmelig for, så ER det muligt. Finder du det svært, så skab dig et dagligt frirum, hvor der er ro og mulighed for, at du kan fordybe dig i dette. Nedskriv hver dag mellem 3-5 ting, som du har at være taknemmelig for, fx at du har en seng at sove i, at du har et sted at bo, at du får mad på bordet hver dag, at du har venner i dit liv, at din familie er der for dig osv. Ofte tager vi ting for givet, og synes ikke, at det er noget at sætte bevidst fokus på, men hvis du er der, hvor det er svært at se det positive ved livet, så er det netop disse ting, som kan blive det faste fokus i dit liv og som hæver dit humør med flere grader.
På min taknemmelighedsliste står bl.a.: Min dejlige mand; vores hyggelige og dejlige lejlighed; mine skønne veninder; min familie; min skønne nevø og niece; vores bil, som bringer os rundt i hele Danmark; min evne til at reflektere og udvikle mig; at jeg kan gøre en forskel for andre mennesker, og meget meget mere.

Med til min status hører også ting, som jeg gerne vil gøre anderledes/bedre i det nye år. Og her gælder det primært forhold omkring min krop. Jeg har i året, der er gået været hårdt prøvet kropsligt, og det betyder på mange måder, at jeg har ladet stå til – og i 2012 skal jeg have fornyet fokus herpå. Ikke i forhold til kur og kostomlægning – jeg har det meget skidt med netop disse ord. Jeg reagerer som en 3 årig, så den vinkel dropper jeg, men for mit vedkommende skal det handle om at skabe glæde og tilfredshed med og i mig selv. Det var også min primære overskrift sidste nytår, og jeg kan – selvom det måske ikke ser sådan ud – mærke, at det gør en forskel, fordi jeg behandler mig selv mere nænsomt. Og det må være alfa omega.

Og vigtigst af alt i min status er, hvad jeg gerne vil have mere af i det nye år. Jeg vil MEGET gerne have mere glæde for mig selv; mere dans og lidenskab; mere begejstring og passion i min hverdag; en ferie i Berlin; silent retreat i Danmark; mere aktiv fritid; yoga og selvudvikling; venindehygge; kærestetid osv. Håber, at det kan inspirere dig!

Måske har du dine helt egne og særlige tilbagevendende nytårstraditioner, som du skaber tid til hvert år, og måske har du ikke, men ønsker det. I sidstnævnte tilfælde håber jeg, at du kan finde inspiration i det, jeg lige har skrevet her.

Fokus og bevidsthed på, hvad du virkelig ønsker for fremtiden, er det, der skaber den, fordi du har større tendens til at gå efter det, når du ved, hvad det er. Drømme går i opfyldelse og glæde tager sin plads i dig.

Glædelig jul og godt nytår – må 2012 blive præcis, som du ønsker det.

Varme julehilsner,
Henriette.

Livet…

Livet er ualmindeligt skrøbeligt og sårbart – på blot et øjeblik kan det være ændret eller endda slut.
Vi ved ikke hvornår eller hvordan, – heldigvis for det – men det er et livsvilkår og dermed noget, vi alle skal forholde os til før eller siden.

Min lillebror fik konstateret sukkersyge for 4-5 år siden, og har som udgangspunkt haft det meget godt i den tid, men selvfølgelig har hans krop indimellem reageret.
I går fik han så insulinchok, og måtte hentes af en ambulance. Hans kæreste var ved at gøre sig klar til at gå i byen, og skulle have været afsted 5-10 min efter, at han gik i kramper.
Det hele gik SÅ hurtigt, og vi har selvfølgelig talt om: “Hvad nu hvis han var nået at tage afsted?”. Faktum er, at min lillebror ikke ville have været i stand til at gøre noget selv, fordi hans krop var så langt ude. Vi ved, at havde han været alene, så havde vi ikke haft ham i dag! Jeg takker for, at der var “nogen” der holdt hånden over ham, og jeg er taknemmelig for, at hans kæreste var der, for der er ingen tvivl om, at han reddede hans liv. Der ER virkelig en mening med alt!

Jeg er i en følsom periode af mit liv, og at blive ringet op og få denne besked i går, var svær at rumme. Følelserne overmandede mig, og jeg blev MEGET bevidst om, at jeg pludselig kunne have mistet et menneske, som står mit hjerte uendeligt nært. Bare at skrive dette får tårerne frem i øjnene – han er et af de vigtigste mennesker i mit liv.

Livet ER skrøbeligt og sårbart, men det er også så uendelig meget andet – men det vigtigste budskab i alt det her er, at vi virkelig skal leve livet, imens vi har det. Vi ved ikke, hvornår det er slut. Jeg har været i et følelsesmæssigt og psykisk hi i lang tid nu, og hvis der er noget, det her har lært mig, så er det, at jeg må og skal leve mit liv, hver eneste dag fuldt ud. Life is too short!!!

I dag vil jeg tage over og knuse og kramme min dejlige lillebror – bare VÆRE sammen!
Og i morgen vil jeg give nogle dejlige unger al min opmærksomhed, nærvær og glæde, når vi skal i legoland hele dagen.

Hvad vil du gøre i dag, imorgen, om en uge og om en måned, som giver dit liv virkelig værdi og glæde?
Hvad er livet for kort til, at blive ved med at gøre eller være?

Varme og dybe tanker fra
Henriette.

Leverpostej eller kaviar!

Kender du det, at du får en idé eller måske endda har gået med en drøm i lang tid. Det bobler i maven – du føler, at du er NØDT til at gøre noget, men du tør alligevel ikke rigtig. For et eller andet sted er du bange for, at ideen alligevel ikke er så god, som du først troede, eller også lever dine evner ikke op til de forventninger du har eller de forestillinger du har gjort dig. Du er bange for skuffelsen eller måske endda successen!

Lige præcis sådan har jeg det med min drøm om, en dag at skrive og udgive en bog. Jeg har flere gange følt, at NU var den helt rigtige ide der, men hver gang går det i vasken, fordi jeg bliver ramt af en enerverende og altødelæggende frygt. Jeg kommer måske til at tænke “Det er der andre, der kan gøre bedre end mig”; “hvad ved jeg om at skrive bøger”; og “hvad skulle gøre mig så klog, at jeg kan skrive noget inspirerende til andre?”. Ja, med disse tanker er der jo sådan set ikke noget at sige til, at det går i vasken den ene gang efter den anden!!!

Nu ligger jeg så oveni købet også inde med bogen “Få din bog ud!” af Pernille Nørregaard (en helt fantastisk, inspirerende og dygtig ung kvinde), og i dag har jeg lige købt bogen “Flyt dig lidt” af Anja Vintov. Sidstnævnte handler om at lade vores hverdagsmod fylde mere. Og det ville jo være virkelig fantastisk, hvis det kom til afspejle min hverdag mere, end den leverpostejshverdag, som jeg indimellem falder ind i nu.

Men hvad skal der til for, at vi lever vores drømme ud?
Er det bare lidt mere mod, der skal til? Handler det bare om, at vi skal ville det noget mere? Er der virkelig ydre begrænsninger, som kan spolere tingene så meget, at det rent praktisk faktisk ikke kan lade sig gøre… uanset hvor meget vi prøver? Er vi i bund og grund bange for at komme til at stråle for meget og blive FOR succesfulde? Eller er det måske endda en kombination af flere af disse (og andre)?

For mit eget vedkommende er jeg ikke i tvivl om, at det er en kombination!
Jeg ved, at det er en nødvendighed for mig, at turde lidt mere – at jeg nogle gange springer ud i tingene, uden at skulle tænke dem igennnem 117 gange, inden jeg gør et forsøg. Det handler om mod og at følge den der begejstring og motivation, som ofte er at finde lige midt i solarplexus.
Og måske handler det nogle gange også om, at vi skal ville vores drømme noget mere, men i langt højere grad tror jeg, at det handler om, at frygten kommer til at fylde ALT for meget i forhold til, hvor meget fare, der reelt er på spil. For hvad er det værste lige, der kan ske? Det er ofte slet ikke så slemt, som vores været forestillinger har tendens til at bilde os ind! Så det bedste i disse situationer vil være, at undersøge, hvad frygten forsøger at fortælle dig! Er der en reel og virkelig fare i dette, eller bunder det i dine egne begrænsende og frygtsomme tanker om, hvad der mon kan ske og hvad andre vil tænke.

Ofte tror jeg faktisk også, at jeg kan være bange for at stråle alt for meget eller at blive alt for succesfuld. Det virker måske underligt på mange, men når man – som jeg – er vant til “leverpostej”, så skal der en del til, før jeg finder det naturligt med “kaviar”. Så det må jeg øve mig på! Vi går ofte efter det velkendte, men nogle gange skal vi turde springe ud i det ukendte… måske gemmer der sig vidunderlige skatte.

Hvis vi skal blive i stand til at leve vores drømme ud i livet, er det ofte en nødvendighed at lægge alle tanker om, hvad andre måtte mene om det, til side. Vi kan ikke bruge det til noget, og det er spild af tid at tænke på, hvad andre synes, for den vigtigste er DIG! Og mon ikke vores antagelser også ofte er helt forkerte, når det kommer til stykket?

Min plan er nu, at jeg skal have sat denne drøm i vandet – den skal føres ud i livet! For tidligere i dag sagde jeg til mig selv: “Enten gør du noget ved det, eller også opgiver du drømmen og kommer videre med dit liv!” Det er simpelthen spild af tid og energi, at blive ved med at drømme og håbe på det samme år ud og år ind, hvis jeg alligevel ikke har tænkt mig at leve drømmen ud. Så kan jeg lige så godt bruge energien og tiden på noget andet og bedre.
Første skridt er, at jeg skal sætte min skrivning i skema – hvornår og hvor lang tid skal jeg skrive hver uge?
Hvordan kommer jeg i gang? Og hvad starter jeg med – hvad er første skridt i selve skriveprocessen? Hvem vil jeg gerne skrive denne bog til? Og hvad ønsker jeg, at den skal give til andre?

I første omgang har jeg hentet alle mine dagbøger op fra kælderen – jeg har skrevet dagbog siden jeg var ni år! Og jeg håber, at jeg her vil finde en form for inspiration, som vil få mig ind på rette hylde og sætte mig i gang med at få skrevet noget, der er værdifuldt for mig (i første omgang).

Hvad har du i ALT for lang tid gået og drømt om at udleve? Og hvad skal der til for, at du får realiseret bare en lille smule af det allerede i dag? Hvad er første skridt i din proces? Er du klar til at gøre det, der skal til, eller er det tværtimod på tide at opgive drømmen og komme videre med dit liv?

Nu går vi ind i efteråret og vinteren, og det bliver i højere og højere grad tid til indadvendte og mere stille aktiviteter. At skrive og læse og nogle af mine – hvad med dig?

Efterårshilsner fra
Henriette

Livskraft

Jeg er ofte blevet dybt forundret over, hvad vi mennesker er i stand til at klare og komme os over. Vi mennesker bliver udsat for alverdens prøvelser, og alligevel formår de fleste af os, at rejse os igen og komme tilbage på sporet – ofte stærkere, men i det mindste en erfaring rigere og med en større viden end før.

Det er ingen hemmelighed, at jeg har haft mine udfordringer igennem livet, og hver gang er jeg kommet ud på den anden side som et stærkere og mere rigt menneske. Det betyder ikke, at det ikke har været virkelig hårdt og at jeg ikke har været ved at give op undervejs… det har jeg! Og det betyder heller ikke, at jeg ikke har følt en enorm uretfærdighed og vrede imod livet og imod andre mennesker – det har jeg også!
Men som sagt… jeg har for MEGET nylig været igennem en enorm krise, ja, jeg er ikke igennem den endnu! Og jeg forundres over, hvor stærk jeg er. Jeg har været helt nede og skrabe bunden, og alligevel står jeg her (blot en uge efter), og føler, at livskraften glider igennem kroppen på mig. Jeg mærker en spirrende kraft og vilje til bevægelse dukke frem indeni mig, og det er jeg SÅ taknemmelig for.

Jeg mærker stadig sorgen og frustrationen, men jeg har ikke givet op og det gør jeg heller ikke.

Når jeg læser og kigger nyheder forundres jeg over de katastrofer, der finder sted rundt omkring i verden, og samtidig forundres jeg over den livskraft og styrke, som tilsyneladende befinder sig i mennesket. Tænk, at vi kan komme os over enorme naturkatastrofer, skudepisoder (som den i Norge), krige, voldtægter, incest og meget andet. Tænk, at vi indeholder en sådan livskraft, at vi kan vende disse hændelser til styrker, som beriger ikke blot os selv, men også andre mennesker omkring os.
Jeg VED godt, at der er mennesker, for hvem det ikke er muligt, at komme sig over voldsomme hændelser, men når jeg kigger mig omkring, så ser jeg, at det ER muligt.

Jeg SER kraften i andre, og jeg mærker den i mig selv. For det, er jeg uendeligt taknemmelig.

Når dette er muligt for mig, er jeg sikker på, at det er muligt for andre.
Og jeg ved, at jeg ikke ville have stået her, hvis ikke det havde været for de mennesker, som jeg har i mit liv. Vi kan ikke klare disse livsudfordringer alene.
Jeg bruger taknemmeligheden som en grundfølelse i mit liv – jeg forsøger til alle tider at finde taknemmeligheden frem, fordi det ALTID er muligt. Nogle gange er det tilsyneladende små og meget ubetydelige ting, men de er der, og det er godt nok. Med tiden bliver taknemmeligheden større og større.
Og derudover forsøger jeg – når jeg er kommet lidt på afstand af det hele – at finde meningen i det hele. Det er IKKE altid nemt, men meningen dukker ofte op før eller siden. Hvad meningen er med det, jeg er i lige nu, har jeg MEGET svært ved at få øje på (endnu), men om dage, uger, måneder eller år, så ved jeg, hvad det er.

Jeg har lært meget igennem livet, men noget jeg i særdeleshed har lært, er, at jeg er nødt til at give plads til sorgen, tårerne, frustrationen og vreden, for gør jeg det, får jeg det bedre. Det var svært for mig at forstå for blot få år tilbage, men nu mærker jeg det virkelig. Ved at mærke disse følelser og virkelig give dem plads, slipper jeg dem samtidig fri. Som Debbie Ford siger: “What you resists, persists!”

Du besidder en enorm livskraft og styrke, og jeg er ikke i tvivl om, at du kan klare alle de udfordringer, livet udsætter dig for – den menneskelige styrke er så enorm.

Værdsæt din indre styrke og vid, at den altid er tilgængelig for dig.

Lys i mørke

På denne dag – 11. september – er det nærliggende, at vi kommer til at tænke på al den vold, død og ødelæggelse, som har fundet sted i verden hen over de sidste 10 år. Men jeg har mere lyst til og brug for at tænke på alt det, jeg (trods alt) har at være taknemmelig for. Og det er muligt… selv i de sværeste tider…

Og den sidste uge HAR virkelig været en af de sværeste i mit liv. Jeg har skullet sige “farvel” til min største drøm og mit højeste ønske her i livet. Ligesom for så mange andre kvinder, er mit største ønske at blive mor! Jeg har ALTID vidst, at jeg en dag skulle have børn, og jeg har altid vidst, at familie var det vigtigste her i livet. Og da min mand og jeg derfor tog beslutningen om, at nu ville vi gerne være forældre, var det fyldt med en kæmpe forventningens glæde. Men månederne derefter blev igen og igen fyldt med skuffelse og frustration over, at drømmen og ønsket ikke gik i opfyldelse.

Nu, næsten 4 år senere, er vi stadig ikke blevet forældre. Det har været en tid med operationer, fertilitetsbehandlinger, op- og nedture samt dyb sorg, skuffelse, vrede og frustration. For præcis en uge siden blev det sidste håb på en måde slukket – vores sidste behandling var heller ikke lykkedes. Ja, vi kunne nok købe os til flere forsøg, men ville det give nogen mening? Er der nogen grund til at tro, at det vil lykkedes, bare fordi vi prøver et andet sted? Det er svært at finde troen og håbet frem, for vi har intet at hænge det op på!

Jeg har flere gange i ugens løb tænkt og sagt højt: “Hvordan kommer vi videre herfra?” Og det er rigtig svært at svare på, men ikke desto mindre er der i løbet af ugen kommet lidt mere liv i øjnene, mimik i ansigtet og smil omkring munden. Men hvordan? Ja, vi har været her for hinanden, vi har givet sorgen plads og vi har lyttet til vores egne behov. Hvor fremtiden bringer os hen, ved vi endnu ikke – der er mange beslutninger, der skal tages og ting, der skal tænkes igennem.

I hele denne situation er det SÅ nemt at blive vred og komme til at hade andre, for at have det som vi så inderligt ønsker os. Og det viser da også sit “grimme” ansigt en gang imellem, men jeg nægter at blive fyldt op af vrede, had og uretfærdighed, for så bliver resten af mit liv ikke ret meget værd. På trods af alt ønsker jeg at have et godt liv sammen med min vidunderlige mand, som betyder alt for mig.
Min opgave bliver – som jeg nævnte allerførst – at finde alle de vidunderlige ting i mit liv, som jeg har at være taknemmelig for, og ikke mindst på de ting, som ER mulige, og som blot venter på, at jeg skal tage dem i brug/leve dem ud. De er der, men lige nu er de blot lidt sværere at se, end de plejer at være. Men det er okay!!! JEG er okay.

Jeg er dybt taknemmelig for alle de mennesker, der elsker os og er her for os, men endnu har jeg ikke været klar til at lukke dem helt ind, for jeg orker ikke at tale en hel masse om fremtiden og hvad vi vil, for vi ved det ikke. Alt er uvist og kun tiden vil vise, hvad fremtiden kommer til at indeholde for os. Jeg orker ingen gode råd, for ingen kan vide, hvordan det er, at være os, hvis ikke de står eller har stået i samme situation.

Men, her er ikke længere BARE mørkt, der er faktisk lys i mørke.

Oprydning i ting…

Som lovet, vender jeg nu tilbage med en opdatering omkring oprydningen af mine bøger.
Det tog mig en del overspringshandlinger og dårlige undskyldninger, inden jeg kom i gang med oprydningen i mine bøger, den dag jeg havde aftalt med en kær veninde at gøre det! Vi havde lovet at melde tilbage til hinanden kl. 18, og jeg gik i gang kl. 14.00.

Og jeg gjorde det med hård hånd – efter en time havde jeg stillet 200 bøger til udsmidning… pyhh. Jeg havde troet, at det ville være sværere at tage beslutningen om, hvad der skulle ud, men det gik faktisk okay. Og jeg havde troet, at det ville være mine selvhjælpsbøger, der ville blive sværest at skille mig af med… men det var det ikke. Tværtimod var jeg meget afklaret og vidste godt, hvilke der kunne give mig noget videre frem, og hvilke der ikke kunne. Det ser jeg som et rigtig godt tegn på, at jeg efterhånden har fundet min plads og ikke har brug for en masse forskelligt mere. Det føles faktisk rigtig godt.

Derimod havde jeg det noget sværere med mine skønlitterære bøger – jeg ved, at jeg ikke kommer til at læse dem igen, og alligevel gjorde det ondt, at jeg ikke skulle have dem mere! Da jeg sad udenfor kælderrummet og drak en sodavand og kiggede på kasserne og poserne med bøger, kunne jeg godt mærke, at min krop reagerede og begyndte at overveje, om det nu også var nødvendigt at smide alle de bøger ud! Jeg fik en kortvarig lyst til at stille alle mine romaner, krimier osv. ind igen, men jeg gjorde det ikke. Jeg besluttede mig for at gå op i lejligheden, få ro på og mærke rigtig godt efter. Så da kl. blev 17.30 gik jeg igen i kælderrummet og så tog jeg beslutningen om, at ALT udenfor kælderrummet skulle ud.
Jeg endte med at stille 220 bøger ud i bilen… eller faktisk var det min kære mand, der gjorde det. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre ved bøgerne, men havde en idé om, at selvhjælpsbøgerne skulle jeg sælge, imens de andre skulle i et genbrugscenter, så de gik til et godt formål. Den idé kunne jeg dog godt mærke, ikke huede mit ego eller min krop, som ikke helt kunne forene sig med det.

Om aftenen talte jeg længe med min kære veninde, som langt havde overgået mig, ved at smide over 500 bøger ud. Det er SÅ sejt.
Og i den samtale med hende, var der virkelig nogle ting, der gik op for mig!!!

Vi talte bl.a. om, hvilken funktion/betydning/mening vores bøger har haft for os igennem livet, og ved at tale sammen med hende, gik det op for mig, at jeg på et ubevidst plan har betragtet mine bøger, som mine trofaste venner, som aldrig svigtede mig. Jeg kunne ALTID stole på dem. Og de blev min flugt fra virkeligheden – en velfortjent pause fra min egen virkelighed, som jeg havde svært ved at være i hele tiden. Med bøgerne i mine hænder, kunne jeg rejse ind i en anden forunderlig og ofte bedre verden… særligt husker jeg bøgerne om “Alle vi børn i bulderby”, som jeg gerne ville rejse ind og være en del af. Det virkede bare så rart og trygt.
Men faktum er, at jeg siden da har brugt bøgerne på denne måde – de er gode og rare at have, men de kan også hurtigt blive en flugt fra virkeligheden. En flugt, jeg med jævne mellemrum har forsøgt at tage, men som ikke altid har været god for mig. Den har måske nok været nødvendig og nemmere en gang imellem, men det har ikke altid været til mit eget bedste, når det kommer til stykket.

Jeg ser min parathed til at smide SÅ mange bøger ud, som et tegn på, at jeg er ved at være helt klar til at forholde mig til virkeligheden. Det betyder ikke, at jeg har været uvidende om mit liv – tværtimod har jeg jo i meget lang tid forsøgt at afdække hvem jeg er og hvad jeg indeholder, men der er ingen tvivl om, at jeg på mange fronter også har haft skyklapper på, fordi jeg ikke har været klar til at forholde mig til det, der var og er. Men med afskeden til disse bøger, har jeg vist hele mig, at jeg er KLAR.

For de nysgerrige, kan jeg fortælle, at jeg med inspiration fra en skøn inspirerende kvinde og forfatter besluttede, at give ALLE bøgerne til “krisecenteret i Esbjerg”. Da den idé blev plantet i mit hoved føltes det helt rigtigt, og jeg havde pludselig slet ikke svært ved at skille mig af med dem. Jeg skulle bare finde de rette modtagere. Og det glæder mig, at der nu er rigtig mange kvinder, der får glæde af de bøger, som også jeg har haft rigtig meget glæde af. Det er fantastisk.
Så den idé kan jeg kun give videre – også mht. til børnetøj, legetøj, spil osv. – der er som regel nogen, der har meget mere brug for det, end vi selv har.

Hvis jeg lige skal tage Law of attraction med ind i dette og bruge sætningen “PAY IT FORWARD”, så kan jeg fortælle jer alle, at jeg samme dag, som jeg havde givet bøgerne væk, fik en henvendelse på min brudekjole, som jeg i længere tid havde forsøgt at sælge. Og dagen efter blev den solgt. Jeg fortalte mig selv (og universet), at jeg var klar til at komme videre, og dermed også var klar til at komme af med den kjole, som jeg har tilbragt den bedste dag i mit liv i.
Jeg ville en overgang meget gerne have haft penge for mine bøger (fordi jeg tillagde dem så stor værdi), men da jeg endelig besluttede at GIVE dem væk og endda til et godt formål, kom der penge ind på en anden måde… nemlig for min brudekjole, og det beløb oversteg jo langt det beløb, jeg kunne have fået for bøgerne! Det er da fantastisk.

Om jeg er færdig med at rydde op, ved jeg ikke… men måske var det en idé at kigge godt og grundigt på mine ting og virkelig mærke efter, hvad de giver mig og om jeg virkelig elsker at have dem stående. Jeg ønsker kun det, der giver mig god energi og godt humør… så hvem ved, hvornår jeg går i gang med at smide ud igen

Hvis du stadig har ferie og mærker lysten til at rydde op og rydde ud, så er det måske nu, det skal være. Det bliver ikke nemmere at gøre, hvis du venter et halvt eller et helt år! Desværre…

Nyd det sidste af sommeren, som nu ser ud til at være kommet til Danmark.

Henriette

Ting…

Efter endnu en lang samtale (dem har vi mange dejlige lange af) med en skøn kvinde over skype, fik jeg sådan en lyst til at skrive netop denne blog – det var godt nok kl. 01 i nat, og jeg besluttede derfor liiige at vente til i dag.

Denne – min skønne samtale/hygge/sludre veninde – dejlige kvinde og jeg talte om tilknytningen til ting… i særdeleshed bøger. Her har vi begge en stor tilknytning og det er lige før, der er sat lighedstegn imellem bøgerne og os selv, fordi de enten repræsenterer en del af os selv eller en periode af vores liv. De er blevet en slags venner og for mit vedkommende også støttepædagoger.

Jeg har altid haft ret nemt ved at rydde op og rydde ud – jeg har med jævne mellemrum en ordentlig oprydningstur, hvor jeg gennemgår ALT og smider rigtig meget ud. Det giver mig ny energi og det sætter noget i gang i mig rent psykologisk og menneskeligt. Og den fornemmelse elsker jeg.
Men jeg oplever dels, at det er anderledes med mine bøger og jeg oplever samtidig også, at det er noget, der er blevet “værre” med årerne!
Når det er anderledes i forhold til mine bøger, så tror jeg rigtig meget, at det handler om, at de repræsenterer en del af mig og en periode af mit liv – mange af bøgerne er selvhjælpsbøger, som jeg har brugt til at få det bedre med, eller som jeg i hvert fald ved læsningen af dem, har håbet på, kunne give mig et bedre liv. Og det er nok så meget sagt, at de har haft SÅ stor indvirkning, men de har i hvert fald givet mig en meget bedre følelse indeni, og de har givet mig HÅBET om, at der forude ventede mig noget ret fantastisk. De repræsenterer med andre ord noget, som jeg gerne vil (være).

Og når jeg siger, at det er blevet “værre” med årerne, så er det jo dels fordi jeg har fået flere af den slags bøger, fordi mit forhold til bøger er blevet større (jeg elsker at sidde med en bog i hænderne og jeg kan ikke lade være med at dufte til den) og fordi jeg har fået det bedre, efter at jeg har læst mange af dem. Der er rigtig mange drømme, håb og forventninger om fremtiden hængt op på de bøger. Hvis jeg sætter mine følelser til side, så ved jeg nok godt, hvilke bøger, der bidrager til min glæde og fortsatte vækst fremadrettet, og dem, der ikke gør det, skal måske glæde nogle andre mennesker.

Og nu skrev jeg i overskriften “Ting”, og det gjorde jeg, fordi jeg i virkeligheden tror, at vi har det sådan med mange af vores ting også. Det er måske i virkeligheden ikke fordi, vi ligefrem elsker de pågældende ting længere, men de har fulgt os i lang tid, der er minder forbundet med dem og de har deres faste plads (tryghed og forudsigelighed).
Hvad tænker du, når du tager et kig omkring dig – er der mange ting, der “bare” er der eller elsker du hver en ting i dit hjem?

Min skønne veninde og jeg har udfordret hinanden, og ingen tvivl om, at det bliver en kæmpe udfordring og samtidig også en virkelig fed fornemmelse (med tiden).
I dag skal vi kigge vores bøger igennem med kritiske øjne, og kl. 18 skal vi melde tilbage til hinanden om, hvor mange bøger vi har valgt at skille os af med (på den ene eller den anden måde) og hvor mange vi har valgt at beholde. Pyhh… jeg var helt bange, da jeg lå i min seng i aftes, efter at vi havde talt sammen. Jeg havde næsten en følelse af, at jeg skulle sige farvel til nogle kære dejlige venner!
Halloooo kom lige op til overfladen kvinde… “det er jo sygt” sagde jeg til mig selv. Og nej, det er det sådan set ikke. Det er meget normalt, at vi knytter os til ting på denne måde, men når tilknytningen bliver en byrde, som kommer til at fylde rigtig meget, så er det på tide at gøre noget ved tingene.

Jeg har besluttet (med inspiration fra min skønne veninde), at bøgerne skal “tale” til mig, og de skal bidrage med noget i min nutid og fremtid. Affektionsværdien er ikke det, der skal gøre, at jeg skal beholde den – men jeg skal derimod sidde med en følelse af, at denne bog bidrager til min udvikling og glæde fremadrettet. Fortiden er i denne forbindelse fuldstændig ligegyldig!!!
Så et spørgsmål jeg kan stille til mig selv og bøgerne er: Ønsker jeg, at du skal repræsentere min nutid og min fremtid?”
Hvis svaret er et klart “JA”, så beholder jeg bogen, hvis svaret er et klart “NEJ”, så ryger bogen ud og hvis svaret er “MÅSKE”, så bliver den lagt i en bunke for sig, som jeg så tager mig af, når jeg er færdig med resten. Her må jeg så virkelig undersøge med mig selv, hvad der gør, at jeg er i tvivl og så tage en ny beslutning – JA eller NEJ!!!

Min næste vigtige beslutning bliver, hvordan jeg skal skaffe mig af med dem – jeg kan næsten ikke nænne bare at give dem væk (jeg synes jo, at de er så gode og derfor er penge værd), men jeg ved også, at jeg simpelthen er NØDT til at komme af med dem. Jeg kender et sted, hvor jeg kan sælge selvhjælpsbøgerne og evt. købe noget andet (ikke bøger), og resten af bøgerne kan jeg aflevere til en genbrugsbutik, og dermed give lidt til et godt formål på den måde. Jeg tror, at det er vejen frem!!! Jeg er ret sikker på, at jeg finder ud af det i løbet af dagen.

Og jeg er ret sikker på, at jeg vender tilbage, når projektet er overstået (eller i gang).

Heldigvis ved jeg, at processen er sværere, end det viser sig at være eller blive efterfølgende. Når først jeg har gjort det, går der ikke lang tid, før jeg er videre og ikke tænker på det mere. Så det er noget, der er i mit hoved, og som ikke nødvendigvis er særlig sandt. Det er mit ego, der bilder mig ind, at bøgerne er nødvendige for min glæde, fordi egoet har brug for tryghed og forudsigelighed. Så i denne proces handler det om at være nænsom overfor mit ego (den umodne del af mig), og samtidig skabe den forandring, som jeg har lyst til og brug for.

Hvad mangler du at få ryddet op i? Og er der noget, du kan gøre allerede i dag, som ville give dig ny energi og mere plads omkring dig?
Og hvad gør du med de ting, som du vælger at skille dig af med? Sælger du det? Giver det til et godt formål? Forærer det til nogen, som du ved, vil få glæde af det? osv.?

Håber, at du er blevet inspireret – god fornøjelse med din oprydning (nu eller ude i fremtiden). Håber, at det vil sætte en del af dig fri.

Sommerhilsner,
Henriette

Drømmeliv!

Drømmeliv er det indre liv, du har, imens du sover.
Dine drømmer indeholder vigtige budskaber til dig, som kan være spændende og virkelig udviklende at kigge på. Imidlertid er der ikke grund til at kigge på alle drømme! Jeg fokuserer på de drømme, som har gjort indtryk på mig, og som jeg kan mærke, sidder i kroppen længe efter, at jeg er vågnet. Så ved jeg, at drømmen er vigtig for mig, og at der er et vigtigt budskab til mig i den.

Med min baggrund i gestaltterapien, er det naturligt for mig at kigge på drømme og finde budskabet i dem, men ofte kræver det et dybtgående arbejde ved en terapeut at få det “hele” med. Det kan være en rigtig god idé, at blive guidet igennem og få stillet de “rigtige” spørgsmål, så man får det hele med, men det er også muligt at gøre noget selv.

Det er efter flere kurser og forløb med skyggearbejdet blevet meget naturligt for mig at arbejde på den måde med mig selv, og det fører jeg nu også over til drømmene. Og igen vil jeg bare nævne, at det kun giver mening at gøre det med de drømme, som virkelig har gjort indtryk på dig psykisk og følelsesmæssigt, for det er her gaverne ligger gemt!

Når jeg har drømt, identificerer jeg de forskellige betydningsfulde elementer i min drøm - det kunne fx være en bombe, mit drømme-jeg og en kæreste.
Når disse er identificeret – der kan godt være flere, men det er en god idé, i hvert fald at starte med at vælge tre ud, som fylder mest i drømmen (dem, du tror har størst betydning for drømmen) - kigger jeg på, hvordan jeg ville beskrive netop disse elementer i drømmen. Fx.

Bombe = Altødelæggende og farlig.
Da jeg anerkender, at alle dele af vores drømme er dele af og udtryk for os selv, er næste skridt derfor at sætte “Jeg” foran ordene:
- “Jeg er altødelæggende.”
- “Jeg er farlig.”
Og selvfølgelig er jeg overordnet set ikke altødelæggende og farlig, men en del af mig er – i forhold til et specifikt tema i mit liv.
Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan jeg er dette – og kigge på, om det er noget der trigger mig, når jeg siger det. Gør det det, så er det helt sikkert en skyggeside, som det er værd at kigge på, anerkende og favne (og acceptere).

Jeg kunne også undersøge mit drømme-jeg (den jeg er i drømmen), og her kunne jeg bruge ord som:
“Hjælpeløs, offer, svag og bange”.
Jeg tager ordene til mig ved at skrive:
“Jeg er hjælpeløs.”
“Jeg spiller offer (for visse omstændigheder i mit liv).”
“Jeg er svag.”
“Jeg er bange.”
Igen gælder det, at det ikke er overordnet set, men måske kun i forhold til helt specifikke områder af mit liv. Et område, som sikkert fylder rigtig meget i mig lige præcis nu, hvor jeg har denne drøm!
Derfor kan det også være særligt interessant netop at kigge på ordene i netop den specifikke sammenhæng, som jeg er i lige nu eller med de spekulationer, sorger og bekymringer (eller glæder og begejstringer), jeg står i lige nu.

Et afgørende spørgsmål kan sidst, men bestemt ikke mindst være: “Hvad er gaven i denne side af mig (som Pernille Melsted ville spørge)?”

Hvis vi tør give os hen og åbne os op for disse aspekter af drømmene og dermed os selv, så er der fantastiske gaver i vente til os! Når vi rummer og accepterer mindre flatterende sider af os selv, er vi et skridt nærmere ved den fulde erkendelse af dem, vi er, og dermed har vi mulighed for at blive et mere fuldendt udtryk for dem, vi er.

Jeg tør efterhånden godt skrive, at jeg arbejder på, at give dig mulighed for at arbejde med bl.a. dette sammen med mig. Jeg vil elske at udfolde hele dig og få alle dele af dig frem i lyset – fordi det sætter dig fri og skaber muligheder i dit liv, som du kun har turdet håbe på.

Jo mere vi forsøger at skjule dele af os selv, jo mere får disse sider magt over os. Bedst som vi tror, at det er os selv, der har kontrollen, må vi indse og forstå, at så længe vi undertrykker dele af os selv, så er det i virkeligheden dem, der styrer og kontrollerer os. Det er på tide, at vi tager kontrollen tilbage – you can do it!

Måske skal noget af sommeren bruges i drømmenes verden - både de indre og de ydre.
Giv dig selv den gave, det er, at kigge nærmere på, hvem du i virkeligheden er bag den blankpudsede overflade.

God søndag og god sommer,
Henriette

Passion!!!

Ved indgangen til 2011 tog jeg en meget bevidst beslutning om, at dette skulle være et år i glædens tegn – og det er det virkelig også blevet på rigtig mange måder. Der er ingen tvivl om, at jeg har skabt positive forandringer på rigtig mange områder – og for det er jeg både stolt og taknemmelig.
Disse positive forandringer er for nogens vedkommende både håndgribelige og til at tage at føle på og for andres vedkommende uhåndgribelige og af mere åndelig og psykologisk karakter. Jeg byder dem alle velkommen ind i mit liv. Jeg har bevidst VALGT glæden til i mit liv, og med det følger en masse skønne ting!

For med glæden følger passion og begejstring som noget MEGET naturligt – og derfor har jeg meldt mig ind i PassionClub, ved Pernille Melsted. �
Det er ikke længere nok for mig at vide, HVAD det er, der giver mig glæde og begejstring – jeg er også NØDT til at begynde at handle på den, så jeg ikke bare kender min passion, men også i høj grad LEVER den! Det er på én gang skræmmende og vildt fantastisk.

Denne måneds tema er “Passion, nydelse og selvforkælelse”. Det kan man jo kun elske, ik´?
Og dog… for som for så mange andre, er det jo ikke noget, jeg har fået gjort alt for meget i. Det er det, jeg skubber til side, når jeg ikke lige synes, jeg har råd, tid, mulighed eller når jeg ikke synes godt nok om mig selv/har fortjent det. Og nu er det ligesom blevet en del af mit skema at skabe tiden og mulighederne for det – for det ER vigtigt!
Det betyder, at vi har skullet committe os til nogle konkrete nydelsesfulde og selvforkælende handlinger, og jeg har faktisk været rigtig dygtig:
- Jeg har fået taget billeder af mig selv (og med min mand) ved en fotograf.
- Jeg har bestilt tid til en kurbehandling (med massage) i morgen eftermiddag – glæder mig som et lille barn.
- Jeg har siddet ved stranden og reflekteret og brugt sanserne.
- Jeg har drukket Verdi og virkelig NYDT det.
- Jeg har drukket bailey og virkelig NYDT det.
- Jeg har haft alenetid og slappet af.
- Jeg har læst i en god bog.
- Jeg har købt engelske bøffer for første gang i mit liv – mmm.

Ahh… det er skønt. Og jeg glæder mig til at gøre endnu flere nydelsesfulde ting – for uanset hvordan man vender og drejer det, så er det bare med til at give en bedre og langt mere kærlig følelse indeni. Og det er jeg begyndt at samle på!

Hvad er nydelse og selvforkælelse for dig?
Og hvordan kan du gøre meget mere af det, der giver dig glæde og nydelse i tilværelsen?

Sommerhilsner fra,
Henriette