Ferie… ro og fordybelse.

Nogle ferier ser vi bare mere frem til og har mere brug for end andre. Jeg tror, at de fleste ferier er meget velkomne, men der ER bare nogle, som vi føler, at vi dybt inde i sjælen har virkelig brug for. Vinterferien var kærkommen og også nødvendig for mit indre velvære. Jeg var brugt og havde brug for ro, da jeg tog hjem fra arbejde i fredags – jeg troede aldrig, at jeg skulle finde energien og overskuddet til at få gjort hjemmet rent. Og derfor tog jeg en meget hurtig beslutning om, at det kom, når det kom – for nu havde jeg ferie. Men ofte har jeg det netop sådan, at jeg har brug for at få ryddet op og gjort rigtig rent, inden jeg sådan rigtig kan holde ferie.
Og således lå jeg afslappet og veludhvilet i min seng lørdag morgen og var klar til at rydde op og gøre rent. Jeg blev drevet af tanken om, at jeg kunne slappe fuldstændig af og holde helt fri, når først det var overstået. Og jeg ELSKER, når her er rent og intet, der forstyrrer mine øjne. Så kan jeg slappe af og der bliver plads til nye tanker. Og det hele fik en omgang – sofapuder og tæpper blev vasket, nips blev vasket af, der blev tørret støv, skiftet sengetøj, luftet ud, støvsuget og vasket gulve. Mmmm… her duftede så lækkert og dejligt – energien var klar og ren.

Jeg var træt i aftes og sov rigtig godt i nat, men efter kun 6 timers søvn, var jeg frisk og klar til at gå en ny dag i møde. Dét ligner ikke mig – men lækkert var det.
Jeg har lavet terapi med min terapeut-veninde i dag. Jeg elsker vores timer sammen, og i dag var IKKE en undtagelse. Jeg fik simpelthen SÅ meget ud af det, og jeg har fået nye erkendelser og gjort nye opdagelser. Jeg elsker det.

Indeni mig befinder sig en lysende og strålende sol, som spreder sit lys ud i alle kroge – en sol, som er fyldt af livsenergi, begejstring, mod og eventyrlyst, men lige nedenunder befinder sig en tung og mørk klump, som er fyldt af tvivl, frygt, mindreværd og passivitet. De er omtrent lige store, og derfor har jeg det med at skubbe ting i det uendelige – både de ting jeg rigtig gerne vil, men også de ting, som er mindre tiltrækkende. Jeg skubber glæden foran mig, og når jeg så endelig gør det, jeg har besluttet mig for, er der ikke længere plads til glæden, fordi processen har været alt for lang, og jeg har mistet kontakten med det oprindelige udgangspunkt. Jeg holder mig selv fra alle glæderne på denne måde!
Jeg skal stråle og lyse noget mere, hvilket også betyder, at jeg skal indtage mine drømme og passioner. Jeg må gerne stråle og jeg må gerne være en succes (også i mine egne øjne).
Under terapien fik jeg hovedpine, hvilket slet ikke er så mærkeligt – når vi får hovedpine er det et tegn på konflikt mellem hjerte og hjerne (mellem følelser og tanker). Og der var virkelig konflikt – nu er hovedpinen væk, så gad vide om det betyder, at jeg har fundet min vej?

Netop som jeg igen var blevet alene, gik jeg ind på facebook og fandt her et link til “Den danske Camino” på hærvejen.
Jeg har flere gange gået og tænkt, at der er meget langt til 2013 og udlevelsen af min drøm, og jeg har flere gange tænkt, om der da ikke var noget her i Danmark eller i hvert fald bare tættere på. Jeg havde fuldstændig glemt Hærvejen, som jeg i øvrigt udmærket kender til. Men jeg skulle være klar til at opdage det og tage det ind.
Det betyder, at jeg nu har taget en ny beslutning – lavet et nyt mål! Jeg skal allerede nu til sommer gå en del af Hærvejen, og det bliver min første vandring (min danske Camino). Det bliver en måde, hvorpå jeg kan bevise for mig selv, at jeg KAN og det bliver en indsigt i, hvad det vil sige at gøre det for alvor på Caminoen i Spanien. Indtil da skal jeg have lavet nogle delmål, som jeg skal have indfriet, så jeg gradvist kommer turen nærmere og bliver klar. Det bliver SÅ spændende!

Jeg har i øvrigt besluttet, at jeg skal lade være med at tænde tv´et i næste uge, når jeg er alene hjemme, med mindre det virkelig er noget, jeg har LYST til at se. Jeg har det med at fylde mine feriedage med intetsigende tv, fordi det er min forståelse af at slappe af. Når jeg slukker tv´et og dermed det intetsigende indhold deri, så bliver der plads til MIG, og til de ting som er vigtige for mig. Jeg VED, at jeg får nye indsigter og dermed kommer jeg mine drømme nærmere. Jeg er KLAR!

God ferie

Indre ro og fordybelse.

Januar kom og gik, og jeg kan allerede mærke en enorm forskel på min indre energi.
Min indre energi er blevet meget bedre – jeg kan mærke, at der i langt højere grad er kommet positive forventninger ind i mit liv.
2011 var præget af negative forventninger, sorg og håbløshed, men alt det virker langt væk nu. Det betyder ikke, at alt det der fyldte negativt i 2011, er væk med et trylleslag, men jeg kan mærke, at jeg har fundet et nyt og mere positivt fokus, som giver mig mere energi og overskud, til at gøre de ting, som jeg virkelig brænder for.

Jeg har nu meldt mig til silent retreat i juni, og jeg glæder mig helt enormt. Jeg er ikke endeligt tilmeldt, fordi jeg mangler at betale – og pengene skal lige findes først. Men der sker det, der sker, og er det meningen, at det lige præcis er det retreat, jeg skal på, så kommer pengene og jeg får den helt fantastiske oplevelse, som jeg ved, at det er og bliver. Jeg ved, at jeg har brug for, den fordybelse, som et retreat kan give mig, og jeg ved, at jeg får nogle dybe indsigter, som vil gøre en forskel for resten af mit liv. Det er nyt for mig, fordi jeg – modsat hvad mange måske nok tror – har en tendens til at springe over der, hvor det gør mest ondt. Der er så meget, der har gjort ondt i mit liv, og derfor forsøger jeg nu at flygte fra det, når det stikker sit ansigt frem. Men det holder ikke, for det man fornægter, består!
Kun ved at kigge på det, der gør ondt og som bliver ved med at forsøge at få min opmærksomhed, kan jeg give slip og blive mere lykkelig og fri. Og netop at give slip er en kæmpe udfordring og nok den største nødvendighed overhovedet.

At give slip er nok en af mine største missioner i 2012!
Som min body sds massør siger, så ophober jeg så meget både fysisk i min krop og psykisk i mit sind og mine tanker, at det nu også har sat sig som overvægt, mangel på energi og stilstand.
Og jeg har allerede sat en masse fisk i søen, som kan hjælpe mig til at give slip både fysisk og psykisk. Jeg har tilmeldt mig silent retreat, jeg er begyndt til yoga, jeg begynder hos en healer i den kommende uge og jeg kommer jævnligt hos body sds massøren, som skal hjælpe mig helt konkret. Og så er der motionen – cykling og gåture, som rent faktisk giver mere energi og som også kan bidrage til at give slip på den fysisk ophobning af væske og fedt.
Jeg TROR på, at det kan lade sig gøre.

Og så tror jeg – inspireret af Lone Powerprinsesse – at jeg er nødt til at lære, at lade det ligge, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved.
Alt for ofte har jeg bekymret mig i uendeligheder over ting, som jeg ikke havde nogen indflydelse på – og det er spild af energi. I stedet for er jeg nødt til at koncentrere mig om de ting, jeg kan ændre på, så mit liv bliver bedre og jeg bliver gladere. Det ER muligt. Og på den måde skaber og bevarer jeg energien på de ting, som jeg har indflydelse på, og dermed bliver jeg i højere grad medskaber i stedet for tilskuer til mit eget liv. Det højner selvværdet og selvtilliden, og det igen skaber mere glæde og energi – det er en positiv spiral.

Jeg er i dag begyndt at læse “Kuren mod frygt” – en e-bog skrevet af Anja Vintov. Og her fik jeg lyst til at fokusere på, hvad mit tillærte syn på tilværelsen er.
Har jeg et grundlæggende positivt syn på tilværelsen med positive forventninger til mit liv og mennesker omkring mig, eller forventer jeg noget negativt af livet og mine medmennesker? Jeg er ikke et øjeblik i tvivl! Jeg har lige fra mit livs begyndelse lært, at verden kan være et farligt sted, og at det er svært at stole på andre mennesker. Derfor har jeg fået skabt en grundlæggende negativ forventning til livet og mine medmennesker, og ikke mindst til mig selv. Den indstilling kæmper jeg i dag med at lave om – både fordi jeg ved, at det vil gøre mig langt mere lykkelig, men også fordi jeg vil få et langt bedre forhold til de mennesker jeg har omkring mig.
Jeg har nu i seks år arbejdet bevidst med at se muligheder fremfor begrænsninger, og tro på, at der er en mening med alt (også selvom det nogle gange kan virke meningsløst). Jeg VED, at jeg i dag er langt bedre til at forvente det positive, i stedet for blot at gå ud fra, at der vil ske noget negativt, men det kræver et bevidst arbejde fra min side hver eneste dag. Det bliver nemmere og nemmere, men måske vil det altid være et tema i mit liv.

2012 er godt i gang – og jeg har en positiv forventning om, at året bliver godt

2012!!!

2012 bliver et transformerende og fantastisk år – jeg kan bare mærke det!
Året er startet godt og jeg har lagt kimen til, at der kommer til at ske skønne ting i år. Frø er sået og jeg glæder mig til at høste dem.

Det overordnede tema for 2012 er KÆRLIGHED – til mit liv, til mig selv og til andre.
Jeg tog allerede ved indgangen til 2011 den beslutning, at det ikke længere skal handle om det ydre (dvs. direkte nytårsforsæt om, at jeg skal tabe så og så mange kilo), men i langt højere grad handler om, hvordan jeg har det indeni og hvordan jeg deraf behandler mig selv.
Jeg VIL derhen, hvor jeg virkelig ELSKER mig selv, og hvor jeg ikke har lyst til at gøre andet end gode ting for mig selv.
Jeg var til en spirituel dag sammen med 10 andre kvinder i går (jeg kendte kun den ene), hvor vi fik healing af tre forskellige og hvor vi kom ind til en reading med tegning af vores åndelige vejleder. Sidstnævnte var jeg MEGET spændt på, og det blev en af de mest fantastiske oplevelser, jeg nogensinde har haft. Det var så STORT! I denne reading samt under især den ene healing fik jeg at vide, at jeg netop skal ELSKE mig selv og være GOD ved mig selv.
Min åndelige vejleder – som er en slægtning til mig – blev ved med at fortælle mig, at jeg ER det VÆRD. At han kan se, at jeg er trist og bekymrer mig, men at jeg skal huske, at jeg er det hele VÆRD. Tårerne løb ned at kinderne på mig – ikke fordi jeg var ked af det, men fordi jeg blev rørt og det ramte mig lige i hjertet.

Jeg fik at vide, at jeg skulle kigge indad, fordi jeg har en tendens til at hoppe hen over det – det virker måske ikke umiddelbart sådan, men det er sandt nok.
Jeg skal hoppe ud af hamsterhjulpet og springe ud i friheden, i stedet for at være afhængig af andre og af trygheden. Jeg KAN godt, og selv hvis ting ikke lykkes, så vil der være noget, jeg kan bruge og gøre. Der er så meget, jeg gerne vil, men jeg gør ikke rigtig noget ved det – det er også rigtigt… jeg er gået lidt (meget) i stå.

En stor beslutning, jeg allerede inden nytår tog, var, at jeg i år SKAL på et silent retreat. Det er RO, fordybelse og tid til mig selv. Her kan jeg virkelig fordybe mig i MIG, uden at jeg bliver forstyrret af udefrakommende ting, situationer og mennesker. Og det glæder jeg mig til, at jeg skal. Jeg tror, at jeg har fundet det retreat, det skal være, og derfor regner jeg med, at det bliver i juni.
I går tog jeg endnu en beslutning, som ligger i forlængelse af dette – jeg skal i 2013 gå Caminoen. Jeg har længe villet dette rigtig meget – faktisk har jeg talt om dette i flere år, og jeg har læst om andres vandring på Caminoen. Nu har jeg besluttet, at det er min tur. Det bliver en kæmpe udfordring, men jeg ved også, at det bliver en fantastisk oplevelse. Jeg skal i gang med at spare sammen allerede nu – I can do it! Så første skridt er, at jeg skal have meldt mig til yoga og så skal jeg begynde at gå meget mere – som jeg jo faktisk elsker, men ikke får gjort nok.

Ud over den megen selvfordybelse, som er temaet for 2012, så har jeg et meget klart ønske om, at jeg skal have mere kontakt med de mennesker, jeg elsker og samtidig skabe nye og givende venskaber.
Jeg skal også danse MEGET mere – her er karmaklubben et oplagt sted, fordi jeg i bund og grund ikke har lyst til at gå på diskotek.
Jeg har haft nogle hårde og udfordrende år, men nu kan jeg mærke, at det går den anden vej. Der bliver plads til fantastiske oplevelser i dette skønne år.

2012 here I come!

Tid til status.

December byder på MANGE ting – der er julehygge, småkager, konfekt, julefrokoster, julegaver, familie, juletræ og nytårsaften, men det er i høj grad også en tid for status over året, der er gået.
Hvert år, når det nye år nærmer sig, kan jeg ikke lade være med at gøre status – og jeg bliver i høj grad inspiret af de mange mails om netop dette emne, som tikker ind i min indbakke i løbet af december. Jeg synes, at det er fantastisk at høre, hvilke tanker andre har gjort sig i forhold til året der er gået og det, at gøre status.

Hvert år, når nytåret nærmer sig, får jeg fornyet energi, fordi det for mig betyder, at det er tid til en ny start. Jeg kan gøre op med det gamle år – vurdere på, hvad der har været godt og skidt, men i høj grad også på, hvad jeg vil gøre anderledes i det nye år og hvad jeg gerne vil have mere af. Starten på et nyt år bærer et kæmpe symbol for mig, fordi det betyder, at det er tid til at give slip og gøre noget nyt, hvis det er det, der er brug for. Det synes jeg, er fantastisk.

Derfor har jeg da også været i gang med min status, og det er ikke svært for mig at se, at det har været et af de mere udfordrende år – der har været sorg, modgang, frustration og tvivl, og det har været et fortsat arbejde at navigere igennem alt dette og samtidig passe på mig selv. Og for at passe på mig selv, har det været virkelig nødvendigt at lytte grundigt til mig selv – nogle gange har det været nemt og andre gange har det været noget mere udfordrende. Men da jeg jo er af den overbevisning, at der er et budskab i alt og at det derfor også er muligt at finde en mening med det hele, så ved jeg, at jeg før eller siden finder ro med og i det hele. Det betyder ikke, at det er lige nemt hele tiden, men jeg husker mig selv på, at alt er støtte (som Lone Powerprinsesse kalder det) og at jeg derfor kommer styrket ud på den anden side af enhver udfordring.

Men, det har ikke bare været modgang og frustration det hele! Der er også rigtig mange ting at være taknemmelig for, og det vil jeg påstå, at der ALTID er, uanset hvor meget modgang der i løbet af et år har været. Jeg er helt klar over, at det ikke altid er nemt at se – ofte tværtimod – men jeg tror på, at det er muligt at se med bevidst fokus og vilje. Hvis du virkelig vil se – selv små bitte ting – de ting, du har at være taknemmelig for, så ER det muligt. Finder du det svært, så skab dig et dagligt frirum, hvor der er ro og mulighed for, at du kan fordybe dig i dette. Nedskriv hver dag mellem 3-5 ting, som du har at være taknemmelig for, fx at du har en seng at sove i, at du har et sted at bo, at du får mad på bordet hver dag, at du har venner i dit liv, at din familie er der for dig osv. Ofte tager vi ting for givet, og synes ikke, at det er noget at sætte bevidst fokus på, men hvis du er der, hvor det er svært at se det positive ved livet, så er det netop disse ting, som kan blive det faste fokus i dit liv og som hæver dit humør med flere grader.
På min taknemmelighedsliste står bl.a.: Min dejlige mand; vores hyggelige og dejlige lejlighed; mine skønne veninder; min familie; min skønne nevø og niece; vores bil, som bringer os rundt i hele Danmark; min evne til at reflektere og udvikle mig; at jeg kan gøre en forskel for andre mennesker, og meget meget mere.

Med til min status hører også ting, som jeg gerne vil gøre anderledes/bedre i det nye år. Og her gælder det primært forhold omkring min krop. Jeg har i året, der er gået været hårdt prøvet kropsligt, og det betyder på mange måder, at jeg har ladet stå til – og i 2012 skal jeg have fornyet fokus herpå. Ikke i forhold til kur og kostomlægning – jeg har det meget skidt med netop disse ord. Jeg reagerer som en 3 årig, så den vinkel dropper jeg, men for mit vedkommende skal det handle om at skabe glæde og tilfredshed med og i mig selv. Det var også min primære overskrift sidste nytår, og jeg kan – selvom det måske ikke ser sådan ud – mærke, at det gør en forskel, fordi jeg behandler mig selv mere nænsomt. Og det må være alfa omega.

Og vigtigst af alt i min status er, hvad jeg gerne vil have mere af i det nye år. Jeg vil MEGET gerne have mere glæde for mig selv; mere dans og lidenskab; mere begejstring og passion i min hverdag; en ferie i Berlin; silent retreat i Danmark; mere aktiv fritid; yoga og selvudvikling; venindehygge; kærestetid osv. Håber, at det kan inspirere dig!

Måske har du dine helt egne og særlige tilbagevendende nytårstraditioner, som du skaber tid til hvert år, og måske har du ikke, men ønsker det. I sidstnævnte tilfælde håber jeg, at du kan finde inspiration i det, jeg lige har skrevet her.

Fokus og bevidsthed på, hvad du virkelig ønsker for fremtiden, er det, der skaber den, fordi du har større tendens til at gå efter det, når du ved, hvad det er. Drømme går i opfyldelse og glæde tager sin plads i dig.

Glædelig jul og godt nytår – må 2012 blive præcis, som du ønsker det.

Varme julehilsner,
Henriette.

Livet…

Livet er ualmindeligt skrøbeligt og sårbart – på blot et øjeblik kan det være ændret eller endda slut.
Vi ved ikke hvornår eller hvordan, – heldigvis for det – men det er et livsvilkår og dermed noget, vi alle skal forholde os til før eller siden.

Min lillebror fik konstateret sukkersyge for 4-5 år siden, og har som udgangspunkt haft det meget godt i den tid, men selvfølgelig har hans krop indimellem reageret.
I går fik han så insulinchok, og måtte hentes af en ambulance. Hans kæreste var ved at gøre sig klar til at gå i byen, og skulle have været afsted 5-10 min efter, at han gik i kramper.
Det hele gik SÅ hurtigt, og vi har selvfølgelig talt om: “Hvad nu hvis han var nået at tage afsted?”. Faktum er, at min lillebror ikke ville have været i stand til at gøre noget selv, fordi hans krop var så langt ude. Vi ved, at havde han været alene, så havde vi ikke haft ham i dag! Jeg takker for, at der var “nogen” der holdt hånden over ham, og jeg er taknemmelig for, at hans kæreste var der, for der er ingen tvivl om, at han reddede hans liv. Der ER virkelig en mening med alt!

Jeg er i en følsom periode af mit liv, og at blive ringet op og få denne besked i går, var svær at rumme. Følelserne overmandede mig, og jeg blev MEGET bevidst om, at jeg pludselig kunne have mistet et menneske, som står mit hjerte uendeligt nært. Bare at skrive dette får tårerne frem i øjnene – han er et af de vigtigste mennesker i mit liv.

Livet ER skrøbeligt og sårbart, men det er også så uendelig meget andet – men det vigtigste budskab i alt det her er, at vi virkelig skal leve livet, imens vi har det. Vi ved ikke, hvornår det er slut. Jeg har været i et følelsesmæssigt og psykisk hi i lang tid nu, og hvis der er noget, det her har lært mig, så er det, at jeg må og skal leve mit liv, hver eneste dag fuldt ud. Life is too short!!!

I dag vil jeg tage over og knuse og kramme min dejlige lillebror – bare VÆRE sammen!
Og i morgen vil jeg give nogle dejlige unger al min opmærksomhed, nærvær og glæde, når vi skal i legoland hele dagen.

Hvad vil du gøre i dag, imorgen, om en uge og om en måned, som giver dit liv virkelig værdi og glæde?
Hvad er livet for kort til, at blive ved med at gøre eller være?

Varme og dybe tanker fra
Henriette.

Leverpostej eller kaviar!

Kender du det, at du får en idé eller måske endda har gået med en drøm i lang tid. Det bobler i maven – du føler, at du er NØDT til at gøre noget, men du tør alligevel ikke rigtig. For et eller andet sted er du bange for, at ideen alligevel ikke er så god, som du først troede, eller også lever dine evner ikke op til de forventninger du har eller de forestillinger du har gjort dig. Du er bange for skuffelsen eller måske endda successen!

Lige præcis sådan har jeg det med min drøm om, en dag at skrive og udgive en bog. Jeg har flere gange følt, at NU var den helt rigtige ide der, men hver gang går det i vasken, fordi jeg bliver ramt af en enerverende og altødelæggende frygt. Jeg kommer måske til at tænke “Det er der andre, der kan gøre bedre end mig”; “hvad ved jeg om at skrive bøger”; og “hvad skulle gøre mig så klog, at jeg kan skrive noget inspirerende til andre?”. Ja, med disse tanker er der jo sådan set ikke noget at sige til, at det går i vasken den ene gang efter den anden!!!

Nu ligger jeg så oveni købet også inde med bogen “Få din bog ud!” af Pernille Nørregaard (en helt fantastisk, inspirerende og dygtig ung kvinde), og i dag har jeg lige købt bogen “Flyt dig lidt” af Anja Vintov. Sidstnævnte handler om at lade vores hverdagsmod fylde mere. Og det ville jo være virkelig fantastisk, hvis det kom til afspejle min hverdag mere, end den leverpostejshverdag, som jeg indimellem falder ind i nu.

Men hvad skal der til for, at vi lever vores drømme ud?
Er det bare lidt mere mod, der skal til? Handler det bare om, at vi skal ville det noget mere? Er der virkelig ydre begrænsninger, som kan spolere tingene så meget, at det rent praktisk faktisk ikke kan lade sig gøre… uanset hvor meget vi prøver? Er vi i bund og grund bange for at komme til at stråle for meget og blive FOR succesfulde? Eller er det måske endda en kombination af flere af disse (og andre)?

For mit eget vedkommende er jeg ikke i tvivl om, at det er en kombination!
Jeg ved, at det er en nødvendighed for mig, at turde lidt mere – at jeg nogle gange springer ud i tingene, uden at skulle tænke dem igennnem 117 gange, inden jeg gør et forsøg. Det handler om mod og at følge den der begejstring og motivation, som ofte er at finde lige midt i solarplexus.
Og måske handler det nogle gange også om, at vi skal ville vores drømme noget mere, men i langt højere grad tror jeg, at det handler om, at frygten kommer til at fylde ALT for meget i forhold til, hvor meget fare, der reelt er på spil. For hvad er det værste lige, der kan ske? Det er ofte slet ikke så slemt, som vores været forestillinger har tendens til at bilde os ind! Så det bedste i disse situationer vil være, at undersøge, hvad frygten forsøger at fortælle dig! Er der en reel og virkelig fare i dette, eller bunder det i dine egne begrænsende og frygtsomme tanker om, hvad der mon kan ske og hvad andre vil tænke.

Ofte tror jeg faktisk også, at jeg kan være bange for at stråle alt for meget eller at blive alt for succesfuld. Det virker måske underligt på mange, men når man – som jeg – er vant til “leverpostej”, så skal der en del til, før jeg finder det naturligt med “kaviar”. Så det må jeg øve mig på! Vi går ofte efter det velkendte, men nogle gange skal vi turde springe ud i det ukendte… måske gemmer der sig vidunderlige skatte.

Hvis vi skal blive i stand til at leve vores drømme ud i livet, er det ofte en nødvendighed at lægge alle tanker om, hvad andre måtte mene om det, til side. Vi kan ikke bruge det til noget, og det er spild af tid at tænke på, hvad andre synes, for den vigtigste er DIG! Og mon ikke vores antagelser også ofte er helt forkerte, når det kommer til stykket?

Min plan er nu, at jeg skal have sat denne drøm i vandet – den skal føres ud i livet! For tidligere i dag sagde jeg til mig selv: “Enten gør du noget ved det, eller også opgiver du drømmen og kommer videre med dit liv!” Det er simpelthen spild af tid og energi, at blive ved med at drømme og håbe på det samme år ud og år ind, hvis jeg alligevel ikke har tænkt mig at leve drømmen ud. Så kan jeg lige så godt bruge energien og tiden på noget andet og bedre.
Første skridt er, at jeg skal sætte min skrivning i skema – hvornår og hvor lang tid skal jeg skrive hver uge?
Hvordan kommer jeg i gang? Og hvad starter jeg med – hvad er første skridt i selve skriveprocessen? Hvem vil jeg gerne skrive denne bog til? Og hvad ønsker jeg, at den skal give til andre?

I første omgang har jeg hentet alle mine dagbøger op fra kælderen – jeg har skrevet dagbog siden jeg var ni år! Og jeg håber, at jeg her vil finde en form for inspiration, som vil få mig ind på rette hylde og sætte mig i gang med at få skrevet noget, der er værdifuldt for mig (i første omgang).

Hvad har du i ALT for lang tid gået og drømt om at udleve? Og hvad skal der til for, at du får realiseret bare en lille smule af det allerede i dag? Hvad er første skridt i din proces? Er du klar til at gøre det, der skal til, eller er det tværtimod på tide at opgive drømmen og komme videre med dit liv?

Nu går vi ind i efteråret og vinteren, og det bliver i højere og højere grad tid til indadvendte og mere stille aktiviteter. At skrive og læse og nogle af mine – hvad med dig?

Efterårshilsner fra
Henriette

Livskraft

Jeg er ofte blevet dybt forundret over, hvad vi mennesker er i stand til at klare og komme os over. Vi mennesker bliver udsat for alverdens prøvelser, og alligevel formår de fleste af os, at rejse os igen og komme tilbage på sporet – ofte stærkere, men i det mindste en erfaring rigere og med en større viden end før.

Det er ingen hemmelighed, at jeg har haft mine udfordringer igennem livet, og hver gang er jeg kommet ud på den anden side som et stærkere og mere rigt menneske. Det betyder ikke, at det ikke har været virkelig hårdt og at jeg ikke har været ved at give op undervejs… det har jeg! Og det betyder heller ikke, at jeg ikke har følt en enorm uretfærdighed og vrede imod livet og imod andre mennesker – det har jeg også!
Men som sagt… jeg har for MEGET nylig været igennem en enorm krise, ja, jeg er ikke igennem den endnu! Og jeg forundres over, hvor stærk jeg er. Jeg har været helt nede og skrabe bunden, og alligevel står jeg her (blot en uge efter), og føler, at livskraften glider igennem kroppen på mig. Jeg mærker en spirrende kraft og vilje til bevægelse dukke frem indeni mig, og det er jeg SÅ taknemmelig for.

Jeg mærker stadig sorgen og frustrationen, men jeg har ikke givet op og det gør jeg heller ikke.

Når jeg læser og kigger nyheder forundres jeg over de katastrofer, der finder sted rundt omkring i verden, og samtidig forundres jeg over den livskraft og styrke, som tilsyneladende befinder sig i mennesket. Tænk, at vi kan komme os over enorme naturkatastrofer, skudepisoder (som den i Norge), krige, voldtægter, incest og meget andet. Tænk, at vi indeholder en sådan livskraft, at vi kan vende disse hændelser til styrker, som beriger ikke blot os selv, men også andre mennesker omkring os.
Jeg VED godt, at der er mennesker, for hvem det ikke er muligt, at komme sig over voldsomme hændelser, men når jeg kigger mig omkring, så ser jeg, at det ER muligt.

Jeg SER kraften i andre, og jeg mærker den i mig selv. For det, er jeg uendeligt taknemmelig.

Når dette er muligt for mig, er jeg sikker på, at det er muligt for andre.
Og jeg ved, at jeg ikke ville have stået her, hvis ikke det havde været for de mennesker, som jeg har i mit liv. Vi kan ikke klare disse livsudfordringer alene.
Jeg bruger taknemmeligheden som en grundfølelse i mit liv – jeg forsøger til alle tider at finde taknemmeligheden frem, fordi det ALTID er muligt. Nogle gange er det tilsyneladende små og meget ubetydelige ting, men de er der, og det er godt nok. Med tiden bliver taknemmeligheden større og større.
Og derudover forsøger jeg – når jeg er kommet lidt på afstand af det hele – at finde meningen i det hele. Det er IKKE altid nemt, men meningen dukker ofte op før eller siden. Hvad meningen er med det, jeg er i lige nu, har jeg MEGET svært ved at få øje på (endnu), men om dage, uger, måneder eller år, så ved jeg, hvad det er.

Jeg har lært meget igennem livet, men noget jeg i særdeleshed har lært, er, at jeg er nødt til at give plads til sorgen, tårerne, frustrationen og vreden, for gør jeg det, får jeg det bedre. Det var svært for mig at forstå for blot få år tilbage, men nu mærker jeg det virkelig. Ved at mærke disse følelser og virkelig give dem plads, slipper jeg dem samtidig fri. Som Debbie Ford siger: “What you resists, persists!”

Du besidder en enorm livskraft og styrke, og jeg er ikke i tvivl om, at du kan klare alle de udfordringer, livet udsætter dig for – den menneskelige styrke er så enorm.

Værdsæt din indre styrke og vid, at den altid er tilgængelig for dig.

Lys i mørke

På denne dag – 11. september – er det nærliggende, at vi kommer til at tænke på al den vold, død og ødelæggelse, som har fundet sted i verden hen over de sidste 10 år. Men jeg har mere lyst til og brug for at tænke på alt det, jeg (trods alt) har at være taknemmelig for. Og det er muligt… selv i de sværeste tider…

Og den sidste uge HAR virkelig været en af de sværeste i mit liv. Jeg har skullet sige “farvel” til min største drøm og mit højeste ønske her i livet. Ligesom for så mange andre kvinder, er mit største ønske at blive mor! Jeg har ALTID vidst, at jeg en dag skulle have børn, og jeg har altid vidst, at familie var det vigtigste her i livet. Og da min mand og jeg derfor tog beslutningen om, at nu ville vi gerne være forældre, var det fyldt med en kæmpe forventningens glæde. Men månederne derefter blev igen og igen fyldt med skuffelse og frustration over, at drømmen og ønsket ikke gik i opfyldelse.

Nu, næsten 4 år senere, er vi stadig ikke blevet forældre. Det har været en tid med operationer, fertilitetsbehandlinger, op- og nedture samt dyb sorg, skuffelse, vrede og frustration. For præcis en uge siden blev det sidste håb på en måde slukket – vores sidste behandling var heller ikke lykkedes. Ja, vi kunne nok købe os til flere forsøg, men ville det give nogen mening? Er der nogen grund til at tro, at det vil lykkedes, bare fordi vi prøver et andet sted? Det er svært at finde troen og håbet frem, for vi har intet at hænge det op på!

Jeg har flere gange i ugens løb tænkt og sagt højt: “Hvordan kommer vi videre herfra?” Og det er rigtig svært at svare på, men ikke desto mindre er der i løbet af ugen kommet lidt mere liv i øjnene, mimik i ansigtet og smil omkring munden. Men hvordan? Ja, vi har været her for hinanden, vi har givet sorgen plads og vi har lyttet til vores egne behov. Hvor fremtiden bringer os hen, ved vi endnu ikke – der er mange beslutninger, der skal tages og ting, der skal tænkes igennem.

I hele denne situation er det SÅ nemt at blive vred og komme til at hade andre, for at have det som vi så inderligt ønsker os. Og det viser da også sit “grimme” ansigt en gang imellem, men jeg nægter at blive fyldt op af vrede, had og uretfærdighed, for så bliver resten af mit liv ikke ret meget værd. På trods af alt ønsker jeg at have et godt liv sammen med min vidunderlige mand, som betyder alt for mig.
Min opgave bliver – som jeg nævnte allerførst – at finde alle de vidunderlige ting i mit liv, som jeg har at være taknemmelig for, og ikke mindst på de ting, som ER mulige, og som blot venter på, at jeg skal tage dem i brug/leve dem ud. De er der, men lige nu er de blot lidt sværere at se, end de plejer at være. Men det er okay!!! JEG er okay.

Jeg er dybt taknemmelig for alle de mennesker, der elsker os og er her for os, men endnu har jeg ikke været klar til at lukke dem helt ind, for jeg orker ikke at tale en hel masse om fremtiden og hvad vi vil, for vi ved det ikke. Alt er uvist og kun tiden vil vise, hvad fremtiden kommer til at indeholde for os. Jeg orker ingen gode råd, for ingen kan vide, hvordan det er, at være os, hvis ikke de står eller har stået i samme situation.

Men, her er ikke længere BARE mørkt, der er faktisk lys i mørke.

Oprydning i ting…

Som lovet, vender jeg nu tilbage med en opdatering omkring oprydningen af mine bøger.
Det tog mig en del overspringshandlinger og dårlige undskyldninger, inden jeg kom i gang med oprydningen i mine bøger, den dag jeg havde aftalt med en kær veninde at gøre det! Vi havde lovet at melde tilbage til hinanden kl. 18, og jeg gik i gang kl. 14.00.

Og jeg gjorde det med hård hånd – efter en time havde jeg stillet 200 bøger til udsmidning… pyhh. Jeg havde troet, at det ville være sværere at tage beslutningen om, hvad der skulle ud, men det gik faktisk okay. Og jeg havde troet, at det ville være mine selvhjælpsbøger, der ville blive sværest at skille mig af med… men det var det ikke. Tværtimod var jeg meget afklaret og vidste godt, hvilke der kunne give mig noget videre frem, og hvilke der ikke kunne. Det ser jeg som et rigtig godt tegn på, at jeg efterhånden har fundet min plads og ikke har brug for en masse forskelligt mere. Det føles faktisk rigtig godt.

Derimod havde jeg det noget sværere med mine skønlitterære bøger – jeg ved, at jeg ikke kommer til at læse dem igen, og alligevel gjorde det ondt, at jeg ikke skulle have dem mere! Da jeg sad udenfor kælderrummet og drak en sodavand og kiggede på kasserne og poserne med bøger, kunne jeg godt mærke, at min krop reagerede og begyndte at overveje, om det nu også var nødvendigt at smide alle de bøger ud! Jeg fik en kortvarig lyst til at stille alle mine romaner, krimier osv. ind igen, men jeg gjorde det ikke. Jeg besluttede mig for at gå op i lejligheden, få ro på og mærke rigtig godt efter. Så da kl. blev 17.30 gik jeg igen i kælderrummet og så tog jeg beslutningen om, at ALT udenfor kælderrummet skulle ud.
Jeg endte med at stille 220 bøger ud i bilen… eller faktisk var det min kære mand, der gjorde det. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre ved bøgerne, men havde en idé om, at selvhjælpsbøgerne skulle jeg sælge, imens de andre skulle i et genbrugscenter, så de gik til et godt formål. Den idé kunne jeg dog godt mærke, ikke huede mit ego eller min krop, som ikke helt kunne forene sig med det.

Om aftenen talte jeg længe med min kære veninde, som langt havde overgået mig, ved at smide over 500 bøger ud. Det er SÅ sejt.
Og i den samtale med hende, var der virkelig nogle ting, der gik op for mig!!!

Vi talte bl.a. om, hvilken funktion/betydning/mening vores bøger har haft for os igennem livet, og ved at tale sammen med hende, gik det op for mig, at jeg på et ubevidst plan har betragtet mine bøger, som mine trofaste venner, som aldrig svigtede mig. Jeg kunne ALTID stole på dem. Og de blev min flugt fra virkeligheden – en velfortjent pause fra min egen virkelighed, som jeg havde svært ved at være i hele tiden. Med bøgerne i mine hænder, kunne jeg rejse ind i en anden forunderlig og ofte bedre verden… særligt husker jeg bøgerne om “Alle vi børn i bulderby”, som jeg gerne ville rejse ind og være en del af. Det virkede bare så rart og trygt.
Men faktum er, at jeg siden da har brugt bøgerne på denne måde – de er gode og rare at have, men de kan også hurtigt blive en flugt fra virkeligheden. En flugt, jeg med jævne mellemrum har forsøgt at tage, men som ikke altid har været god for mig. Den har måske nok været nødvendig og nemmere en gang imellem, men det har ikke altid været til mit eget bedste, når det kommer til stykket.

Jeg ser min parathed til at smide SÅ mange bøger ud, som et tegn på, at jeg er ved at være helt klar til at forholde mig til virkeligheden. Det betyder ikke, at jeg har været uvidende om mit liv – tværtimod har jeg jo i meget lang tid forsøgt at afdække hvem jeg er og hvad jeg indeholder, men der er ingen tvivl om, at jeg på mange fronter også har haft skyklapper på, fordi jeg ikke har været klar til at forholde mig til det, der var og er. Men med afskeden til disse bøger, har jeg vist hele mig, at jeg er KLAR.

For de nysgerrige, kan jeg fortælle, at jeg med inspiration fra en skøn inspirerende kvinde og forfatter besluttede, at give ALLE bøgerne til “krisecenteret i Esbjerg”. Da den idé blev plantet i mit hoved føltes det helt rigtigt, og jeg havde pludselig slet ikke svært ved at skille mig af med dem. Jeg skulle bare finde de rette modtagere. Og det glæder mig, at der nu er rigtig mange kvinder, der får glæde af de bøger, som også jeg har haft rigtig meget glæde af. Det er fantastisk.
Så den idé kan jeg kun give videre – også mht. til børnetøj, legetøj, spil osv. – der er som regel nogen, der har meget mere brug for det, end vi selv har.

Hvis jeg lige skal tage Law of attraction med ind i dette og bruge sætningen “PAY IT FORWARD”, så kan jeg fortælle jer alle, at jeg samme dag, som jeg havde givet bøgerne væk, fik en henvendelse på min brudekjole, som jeg i længere tid havde forsøgt at sælge. Og dagen efter blev den solgt. Jeg fortalte mig selv (og universet), at jeg var klar til at komme videre, og dermed også var klar til at komme af med den kjole, som jeg har tilbragt den bedste dag i mit liv i.
Jeg ville en overgang meget gerne have haft penge for mine bøger (fordi jeg tillagde dem så stor værdi), men da jeg endelig besluttede at GIVE dem væk og endda til et godt formål, kom der penge ind på en anden måde… nemlig for min brudekjole, og det beløb oversteg jo langt det beløb, jeg kunne have fået for bøgerne! Det er da fantastisk.

Om jeg er færdig med at rydde op, ved jeg ikke… men måske var det en idé at kigge godt og grundigt på mine ting og virkelig mærke efter, hvad de giver mig og om jeg virkelig elsker at have dem stående. Jeg ønsker kun det, der giver mig god energi og godt humør… så hvem ved, hvornår jeg går i gang med at smide ud igen

Hvis du stadig har ferie og mærker lysten til at rydde op og rydde ud, så er det måske nu, det skal være. Det bliver ikke nemmere at gøre, hvis du venter et halvt eller et helt år! Desværre…

Nyd det sidste af sommeren, som nu ser ud til at være kommet til Danmark.

Henriette

Ting…

Efter endnu en lang samtale (dem har vi mange dejlige lange af) med en skøn kvinde over skype, fik jeg sådan en lyst til at skrive netop denne blog – det var godt nok kl. 01 i nat, og jeg besluttede derfor liiige at vente til i dag.

Denne – min skønne samtale/hygge/sludre veninde – dejlige kvinde og jeg talte om tilknytningen til ting… i særdeleshed bøger. Her har vi begge en stor tilknytning og det er lige før, der er sat lighedstegn imellem bøgerne og os selv, fordi de enten repræsenterer en del af os selv eller en periode af vores liv. De er blevet en slags venner og for mit vedkommende også støttepædagoger.

Jeg har altid haft ret nemt ved at rydde op og rydde ud – jeg har med jævne mellemrum en ordentlig oprydningstur, hvor jeg gennemgår ALT og smider rigtig meget ud. Det giver mig ny energi og det sætter noget i gang i mig rent psykologisk og menneskeligt. Og den fornemmelse elsker jeg.
Men jeg oplever dels, at det er anderledes med mine bøger og jeg oplever samtidig også, at det er noget, der er blevet “værre” med årerne!
Når det er anderledes i forhold til mine bøger, så tror jeg rigtig meget, at det handler om, at de repræsenterer en del af mig og en periode af mit liv – mange af bøgerne er selvhjælpsbøger, som jeg har brugt til at få det bedre med, eller som jeg i hvert fald ved læsningen af dem, har håbet på, kunne give mig et bedre liv. Og det er nok så meget sagt, at de har haft SÅ stor indvirkning, men de har i hvert fald givet mig en meget bedre følelse indeni, og de har givet mig HÅBET om, at der forude ventede mig noget ret fantastisk. De repræsenterer med andre ord noget, som jeg gerne vil (være).

Og når jeg siger, at det er blevet “værre” med årerne, så er det jo dels fordi jeg har fået flere af den slags bøger, fordi mit forhold til bøger er blevet større (jeg elsker at sidde med en bog i hænderne og jeg kan ikke lade være med at dufte til den) og fordi jeg har fået det bedre, efter at jeg har læst mange af dem. Der er rigtig mange drømme, håb og forventninger om fremtiden hængt op på de bøger. Hvis jeg sætter mine følelser til side, så ved jeg nok godt, hvilke bøger, der bidrager til min glæde og fortsatte vækst fremadrettet, og dem, der ikke gør det, skal måske glæde nogle andre mennesker.

Og nu skrev jeg i overskriften “Ting”, og det gjorde jeg, fordi jeg i virkeligheden tror, at vi har det sådan med mange af vores ting også. Det er måske i virkeligheden ikke fordi, vi ligefrem elsker de pågældende ting længere, men de har fulgt os i lang tid, der er minder forbundet med dem og de har deres faste plads (tryghed og forudsigelighed).
Hvad tænker du, når du tager et kig omkring dig – er der mange ting, der “bare” er der eller elsker du hver en ting i dit hjem?

Min skønne veninde og jeg har udfordret hinanden, og ingen tvivl om, at det bliver en kæmpe udfordring og samtidig også en virkelig fed fornemmelse (med tiden).
I dag skal vi kigge vores bøger igennem med kritiske øjne, og kl. 18 skal vi melde tilbage til hinanden om, hvor mange bøger vi har valgt at skille os af med (på den ene eller den anden måde) og hvor mange vi har valgt at beholde. Pyhh… jeg var helt bange, da jeg lå i min seng i aftes, efter at vi havde talt sammen. Jeg havde næsten en følelse af, at jeg skulle sige farvel til nogle kære dejlige venner!
Halloooo kom lige op til overfladen kvinde… “det er jo sygt” sagde jeg til mig selv. Og nej, det er det sådan set ikke. Det er meget normalt, at vi knytter os til ting på denne måde, men når tilknytningen bliver en byrde, som kommer til at fylde rigtig meget, så er det på tide at gøre noget ved tingene.

Jeg har besluttet (med inspiration fra min skønne veninde), at bøgerne skal “tale” til mig, og de skal bidrage med noget i min nutid og fremtid. Affektionsværdien er ikke det, der skal gøre, at jeg skal beholde den – men jeg skal derimod sidde med en følelse af, at denne bog bidrager til min udvikling og glæde fremadrettet. Fortiden er i denne forbindelse fuldstændig ligegyldig!!!
Så et spørgsmål jeg kan stille til mig selv og bøgerne er: Ønsker jeg, at du skal repræsentere min nutid og min fremtid?”
Hvis svaret er et klart “JA”, så beholder jeg bogen, hvis svaret er et klart “NEJ”, så ryger bogen ud og hvis svaret er “MÅSKE”, så bliver den lagt i en bunke for sig, som jeg så tager mig af, når jeg er færdig med resten. Her må jeg så virkelig undersøge med mig selv, hvad der gør, at jeg er i tvivl og så tage en ny beslutning – JA eller NEJ!!!

Min næste vigtige beslutning bliver, hvordan jeg skal skaffe mig af med dem – jeg kan næsten ikke nænne bare at give dem væk (jeg synes jo, at de er så gode og derfor er penge værd), men jeg ved også, at jeg simpelthen er NØDT til at komme af med dem. Jeg kender et sted, hvor jeg kan sælge selvhjælpsbøgerne og evt. købe noget andet (ikke bøger), og resten af bøgerne kan jeg aflevere til en genbrugsbutik, og dermed give lidt til et godt formål på den måde. Jeg tror, at det er vejen frem!!! Jeg er ret sikker på, at jeg finder ud af det i løbet af dagen.

Og jeg er ret sikker på, at jeg vender tilbage, når projektet er overstået (eller i gang).

Heldigvis ved jeg, at processen er sværere, end det viser sig at være eller blive efterfølgende. Når først jeg har gjort det, går der ikke lang tid, før jeg er videre og ikke tænker på det mere. Så det er noget, der er i mit hoved, og som ikke nødvendigvis er særlig sandt. Det er mit ego, der bilder mig ind, at bøgerne er nødvendige for min glæde, fordi egoet har brug for tryghed og forudsigelighed. Så i denne proces handler det om at være nænsom overfor mit ego (den umodne del af mig), og samtidig skabe den forandring, som jeg har lyst til og brug for.

Hvad mangler du at få ryddet op i? Og er der noget, du kan gøre allerede i dag, som ville give dig ny energi og mere plads omkring dig?
Og hvad gør du med de ting, som du vælger at skille dig af med? Sælger du det? Giver det til et godt formål? Forærer det til nogen, som du ved, vil få glæde af det? osv.?

Håber, at du er blevet inspireret – god fornøjelse med din oprydning (nu eller ude i fremtiden). Håber, at det vil sætte en del af dig fri.

Sommerhilsner,
Henriette